BRÆNDT BARN LUGTER ILDE - Hvordan systemsvigt og anbringelse, på trods af forsøg på fortrængning, har påvirket et helt liv

Gunnar Surland leverer en dybt bevægende beretning om, hvorfor han i en sen alder bare MÅTTE skrive bogen "Glemt omsorg".

Det er en fortælling om at vende tilbage til 18 års fortrængte og traumatiserende år under forsorgens såkaldt beskyttende vinger.

Gunnar tager os med ind i 60'ernes døgninstitutioner for handicappede, en verden hvor omsorg og empati var nærmest ikke-eksisterende. Det var en verden, hvor lægerne havde uindskrænket magt, og hvor behandlingen af fysiske "skavanker" til enhver tid stod over følelsesmæssig omsorg. En verden hvor det var almindelig praksis at bruge præparater som Restenil og Librium til at dæmpe nervøsitet og uro hos børn, der var adskilt fra deres forældre og gennemgik smertefulde behandlinger. Medicinen blev set som et humant redskab til at hjælpe børnene til at falde til og acceptere de institutionelle rammer.

Foredraget er en meget personlig fortælling, hvor Gunnar åbenhjertigt bruger egne oplevelser om, hvordan svigt, angst og kynisme kulminerede i et voldsomt misbrug. Det er en fortælling, som ikke bare er hans egen, men som ramte rigtig mange børn og unge i 50'ernes og 60'ernes Danmark.

Samtidig viser hans fortælling også, at der er et langt liv efter institutionerne og misbruget.

Gunnar ønsker ikke med foredraget at bibringe en patetisk klagesang om en svær barndom.

Han ønsker derimod, gennem sin personlige fortælling, at vise hvordan man under forsorgen i 1960'erne, behandlede og udnyttede handicappede, og dermed kaste lys over et mørkt kapitel i dansk velfærdshistorie.