Foredrag er en utrolig god måde at styrke dit brand på og sikre at du kommer bredt ud med dit budskab.

Men de fleste har nok også selv været til et foredrag, som var så gabende kedeligt, at man sagtens kunne have brugt sin tid mere fornuftigt.

Hvis du skal være foredragsholder, skal du også sikre at du brænder igennem når ”du er på”. Derfor har vi her lavet en guide til hvordan man laver et godt foredrag.

Har du et emne til et foredrag?

Det første du skal gøre, er at overveje om du rent faktisk har et emne, som vil kunne bære et helt foredrag (som typisk er 45-90 minutter).

Det kan være en rigtig god idé at starte med at søge på Google og se, om der er andre, der holder lignende foredrag. Hvis der er, så er der også en god sandsynlighed for, at der er et marked til dit foredrag.

Du bør også spørge folk du kender, om de mener at der er behov for dit foredrag. Du kan sagtens have et smalt emne men stadig have et publikum. Det kan f.eks. være et foredrag om en specifik sygdom, som kan være relevant for patientforeninger og landsorganisationer.

Det kan også være at du har valgt et meget bredt emne, f.eks. sundhed. Det er et vidt begreb og kan med fordel brydes ned i et mere specifikt emne, for eksempel ”Foredrag om firmaidræt” eller ”Foredrag om sundhed på arbejdspladsen”.

Få styr på dit indhold

Når du har besluttet dig for et emne, begynder der sikkert at komme en hel masse tanker… ”Gud ja, dét skal jeg da også have med”.

Du skal derfor starte med at lave en brainstorm, tømme hovedet for alle tanker omkring et konkret foredrag og skrive dem ned. Det kan være på en notesblok eller i dit noteprogram på din telefon (jeg foretrækker det sidst, så jeg hele tiden kan komme til mine noter).

Når du har alle dine gode idéer skrevet ned, kan du begynde at strukturere dit foredrag – altså finde ud af hvad der hænger sammen og, måske vigtigst af alt, hvad der ikke skal med. For du kan ikke nå ALT på 60 minutter. Ofte skal der nemlig også være tid til spørgsmål, så en god tommelfingerregel er at lave et oplæg som udfylder 60-70% af tiden og dermed giver god plads til at folk kan stille spørgsmål undervejs eller til sidst.

Opbygning af dit foredrag

Når du skal opbygge foredraget, skal du fokusere på tre stadier:

  1. Indledningen
  2. Opbygning
  3. Klimaks

Indledningen

Det er vigtigt at du fra første sekund skaber en god kontakt til dit publikum og gør dem klar til at lytte til dig. Her bruger jeg selv et trick, som jeg fik af min gode ven, Kristian Koch, der er en sand guru indenfor præsentationsteknik.

Når jeg f.eks. holder foredrag om sociale medier, siger jeg:

”Jeg skal i dag fortælle jer om sociale medier og jeg har tre grunde til at I skal spidse ører, hvis I vil have succes på de sociale meder”.

”Punkt 1 – Du ved hvorfor du ikke må sælge på sociale medier og i den sammenhæng skal du stifte bekendt skab med denne tingest”… og så viser jeg folk et billede af en vaskemaskine.

”Punkt 2 – Du ved hvordan du rammer din drømmekunde og i der vil dette tal være vigtigt for dig” … og så viser jeg folk tallet 0,15.

”Punkt 3 – Du ved hvilket andet værktøj du også skal bruge for at få succes og der kommer vi til at stifte bekendtskab med ham her” … og så viser jeg folk et billede af Mark Zuckerberg.

På denne måde har jeg nu introduceret folk for tre ting – en vaskemaskine, et tal og et billede af Facebooks stifter. Det pirrer folks nysgerrighed og gør at de bliver endnu mere opmærksomme på at lytte.

I løbet af mit foredrag falder brikkerne så på plads – og hvis du vil vide hvorfor hårde hvidevarer, tørre tal og forretningsfolk er vigtige i mit foredrag, så må du booke mig for at få svaret 😉

Du kan også vælge at starte dit foredrag med at fortælle en lille anekdote eller historie, som også vækker folks interesse og pirrer deres nysgerrighed.

Efterfølgende skal du så introducere dig selv og skabe tillid til dit publikum. Det gør du ved at introducere dig selv i forhold til emnet.

  • Hvorfor er du den der ved mest om dette emne (uanset om du er eller ej)
  • Hvilke personlige erfaringer har du med emnet?
  • Hvordan har du kunne løse ’problemet’?
  • Hvad har gjort at du er kommet dertil, hvor du er, i dag?

Men brug max. 1 minut på at fortælle om dig selv. Folk er kommet for at høre dig – men ikke høre om dig.

Opbygningen

Nu begynder du at bygge foredraget om til det klimaks (eller afslutning), som er sidste skridt. Denne del skal fylde ca. 80% af dit foredrag og det er her du fortæller folk om dét du, har på hjerte.

Det er her dine noter kommer i spil, for de vil hjælpe dig med at holde et overblik og sikre at du får det hele med.

Her er et par tips til, hvordan du får leveret dit budskab:

Lav en god præsentation

De fleste foredrag kræver at man kan vise tilhørerne noget visuelt – på en skærm. Derfor er det en rigtig god idé, at du har lavet en præsentation, som du kan støtte dig op ad i løbet af dit foredrag.

Men sørg for, at din præsentation ikke bare bliver alle dine noter. Det vil sige, at du ikke skal smide en masse tekst ind på dine slides, som deltagerne så sidder og læser. Det gør nemlig, at de ikke lytter efter – og det har den anden bagside, at de vil undre sig, hvis du glemmer at fortælle noget af det, der stod på sliden. Hvis du derimod ikke har teksten stående på dine slides, var der ingen der havde opdaget, at du glemte noget.

Brug billeder til at illustrere dét, du fortæller og hav dine noter et andet sted, hvor folk ikke kan se dem. I PowerPoint kan du bl.a. skrive dine noter under hver slide og blot få dem vist på din computer, under foredraget og ikke på projektoren.

Lad være med at skrive mange detaljerede noter, for det bliver svært at læse når du f.eks. står 2-3 meter fra din computer. Skriv noterne med en tydelig skrifttype og skriv blot nogle få ord, som kan sikre at du får de vigtigste pointer med.

Brug dit kropssprog

Det er vigtigt at du bruger dit kropssprog i dit foredrag og ikke bare står ovre ved computeren i en time og snakker.

Det er noget der kræver øvelse før det bliver naturligt. Men start med at bruge dine arme, når du holder foredrag, det kan nemlig være med til at fremhæve dine pointer.

Og så er det en god idé, at du måske går lidt frem og tilbage. Du skal ikke gøre det hele tiden, men bare en gang i mellem.

Det kan godt virke lidt akavet og er som nævnt noget der skal øves lidt. Men du vil opleve at dit foredrag opfattes mere levende og det vil også virke langt mere unaturligt på dine tilhørere end det gør på dig selv.

Fortæl folk noget, de ikke ved i forvejen

Der er ikke noget værre end at sidde og høre på en person, der fortæller noget, man allerede ved i forvejen. Det kan virke som spild af tid.

Det er dog nogle gange nødvendigt at sikre at alle har den samme grundlæggende viden. Men pas på at du ikke kommer til at bruge for lang tid på at fortælle gruppen noget, de allerede ved i forvejen (eller burde vide).

Det hænder, at jeg ofte selv kommer ud til forsamlinger, hvor der er en enkelt, der stort set ikke aner, hvad Facebook er. Så kan jeg jo ikke gå i gang med at forklare vedkommende noget, som alle de andre godt ved. Så skynder jeg mig at få italesat den del og kan sige noget a’la: ”Jeg kan høre, at du er lidt usikker på hvad Facebook er og det vil jeg rigtig gerne forklare dig, når oplægget er ovre.”

Når det er sagt, så vil dit publikum altid være forskelligt og alle dem du møder vil have forskellige udgangspunkter og viden. Nogle vil måske endda være lige så store eksperter som dig selv og andre har aldrig hørt om det du fortæller.

Men prøv at tage udgangspunkt i den primære målgruppe og deres viden.

Inddrag dine tilhører i dit foredrag

Et foredrag bliver langt mere levende, hvis du får dine tilhører inddraget i dit oplæg. Det kan bl.a. være ved at lade dem stille spørgsmål undervejs.

Men du kan også lave nogle forskellige steder i dit foredrag, hvor du aktivt inddrager dem. F.eks. ved at lade dem fortælle om deres egne oplevelser. ”Er der nogle af jer, som har oplevet dette?”

Hvis dit emne egner sig til det, kan du også lave nogle små øvelser. Det kan være noget hvor man lige kort skal snakke med sidemanden eller en øvelse, hvor folk skal bruge deres mobil for at finde noget.

Jeg har for eksempel en øvelse, hvor jeg beder folk finde prisen på en Bosch vaskemaskine og udlover måske en banal præmie til den, der først finder prisen til mig. Dét gør jeg fordi jeg gerne vil vise mit publikum, at når man skal købe et konkret produkt, så går man oftest på Google – og ikke Facebook (og min pointe er så, at man skal lade være med hele tiden at lave tilbudsopslag på sin Facebook side. Folk går ikke på Facebook, når de har et erkendt behov – de går på Google).

Det kan også være, at du laver en lille quiz eller afstemning, hvor folk blot rækker hånden. Det giver dig også en god fornemmelse af gruppen som helhed og deres viden eller mangel på samme.

Hold tiden

Det er vigtigt at du holder tiden og at du sørger for at der er tid til opfølgende spørgsmål. For hvis der ikke er det, så sker der følgende:

  • Du kommer til at virke uprofessionel, fordi du må haste igennem de sidste slides eller simpelthen springe noget over, som du måske havde lovet du kom ind på.
  • Du presser resten af aftenens program – hvad enten der er andet på programmet eller folk bare skal hjem. Men der kan jo være folk, der har en barnepige siddende eller nogle der skal nå noget andet efter arrangementet.
  • Hvis du ikke får tid til spørgsmål, føler folk at det var en envejstale og de ikke fik mulighed for at deltage i dit oplæg

Så hold tiden – alt andet giver en dårlig oplevelse, også hvis det er for kort!

Øv dig mange gange i at holde dit oplæg (uden publikum) så du ved, hvor lang tid indholdsdelen tager. Hvis du f.eks. ved at det tager 42 minutter at gennemføre din præsentation, så ved du også, at du har 18 minutter til spørgsmål og afbrydelser.

Klimaks

Nu er du nået til slutningen og det er her du skal sikre at folk har den største motivation til at handle på dét du har sagt.

Det er også nu du skal sikre at du får bundet en god sløjfe om alt det, du har stået og sagt de seneste 40-45 minutter.

Det kan f.eks. gøres ved at du tager de tre vigtige ting frem, som du brugte i starten (det hvor jeg viser en vaskemaskine, et tal og Mark Zuckerberg). På denne måde sikrer du at alle igen er med og du viser samtidig, at du har opfyldt det du lovede (medmindre du har måtte skære noget fra pga. tidspres).

Det er også vigtigt at du har masser af energi til den sidste del, for det er NU du virkelig skal brænde igennem og skabe den sidste kontakt til folk. Det kan også være, at det er her, du gerne vil have dem til at skrive sig op til dit nyhedsbrev eller tage dit visitkort. Så er det vigtigt at du får inddraget det i klimakset også.

Der findes også nogle foredragsholdere, som afslutter med en sang, et digt eller en video. Det kan gøres på mange måder. Men slutningen er den, der altid vil huskes bedst, så gør noget ud af det.

Vær til rådighed for dit publikum

Når dit foredrag er slut, er det vigtigt at du har reserveret tid til at være til rådighed for dit publikum. Der er ofte rigtig mange, der gerne lige vil have en snak med dig bagefter, enten for at få uddybet noget af det du sagde, eller for at hyre dig.

Jeg sørger altid for at have minimum 30 minutter efter mit oplæg, hvor jeg kan snakke med folk – og jeg sørger for at have masser af visitkort, flyers eller noget lignende med, som jeg kan stikke i hånden på folk.

Mange af mine foredragsbookinger kommer fordi en eller anden har været til ét af mine andre foredrag. Så det bliver en vigtig marketingkanal for dig.

Skal du være foredragsholder?

Har du fået blod på tanden til at blive foredragsholder? Her på ForedragOm.dk tilbyder vi en platform til alle, der ønsker at holde foredrag.

Det er gratis at blive oprettet og vi sikrer, at du får god eksponering på både sociale medier og ikke mindst på Google, hvor rigtig mange søger efter specifikke foredrag. Vi sørger for at få skabt kontakten mellem dig og dine potentielle foredragskunder og når det sker, tager vi blot et lille beløb, for at have skabt forbindelsen.

Læs mere og opret dit foredrag her.